BLOG | Kudos Kommunikation - fordi vi har holdninger til kommunikation

Årets toppere & floppere 2015

Årsskiftet er rundet og det er populært at gøre status. Så det gør vi selvfølgelig også. Vi fortsætter traditionen fra sidste år og kårer her vores helt egen vilkårlige og uvidenskabelige liste over eksempler på god og dårlig kommunikation i løbet af året.

Her kommer vores bud i helt vilkårlig rækkefølge – og har du selv gode eller dårlige eksempler, så giv gerne dit besyv med i kommentarsporet:

Topperne

Venligboerne
Fordi det er første gang, vi for alvor har set Facebook blive brugt som et demokratisk spillerum, og organisering af større en folkelig bevægelse i Danmark. Muren mellem gratis snak og holdningstilkendegivelse på Facebook og handling i den “virkelige” verden blev brudt.

2016-01-05_1940

Natholdet siger tillykke til Rufus (YouTube klip)

Rufus Gifford
Fordi vores alle sammens amerikanske ambassadør, er fantastisk til at bevæge sig i øjenhøjde hen over samtlige medieplatforme og være en spydspids for Obama administrationens “nye USA”.  Vi har både set ham blive gift med sin mand, deltage i Natholdet og vi kan læse om ham i bogen, der kom i slutningen af oktober. Tilfældigt? We think not.

Københavns Zoo
Fordi vi også i år har stor respekt for havens evne til at bibeholde deres identitet og brand. Uanset hvor mange dyr, der må lade livet eller tossede folk, der hopper ned til isbjørnene. Al kommunikation er gennemsyret af et ægte og oprigtigt DNA, der handler mere om naturvidenskab end besøgstal. Og netop den troværdighed mener vi, er deres stærkeste brand. I sidste ende.

Spies
Do it for Mom, Do it for Denmark – Ikke mindre end en genial idé. En af den slags vi gerne selv ville have lavet. Over 7 millioner afspilninger på YouTube får os næsten til at tvivle på om man virkeligheden alligevel godt “kan lave en viral…”. Se den igen her!

spilnu.dk
Reklamekampagnen parnasset elsker at hade. Vi elsker den bare, fordi den viser et indgående kendskab og solidaritet med målgruppen. Samtidig får den sit budskab ud, om at spil på nettet ikke behøver være en ensom affære, men noget man hygger sig med i fællesskab. Har du endnu ikke set YouTube føljetonen med Christer, så se den nu. Det er langt bedre end samtlige reality programmer på alle Viasats kanaler.

9206166-071sesmo9-folketingsvalg201jpgAlternativet
Fordi det er et fantastisk comeback, at komme med et relativt ufærdigt partiprogram, baseret på en vision om en bedre verden, og så ryge ind med hele ni mandater. High-five på cykelstien og et frisk pust i et ellers gråt politisk landskab, hvor alle visioner er pløjet ned for i stedet at lefle for næste meningsmåling. Thumbs up herfra – hvem skulle have troet neo-hippien Elbæk kunne gøre det igen.

Flopperne

Prinsesse Marie ved Dansk Epilepsiforenings 50-års jubilæumKongehuset
Maries bryster. Et godt eksempel på, at man IKKE skal kommentere på al kritik i medierne, selv om mange kommunikationseksperter stadig ser det som comme il faut . Når Kongehuset utraditionelt valgte at kommentere på Maries bryster, så forventes det fremover, at de kommenterer på ALT. Eller med andre ord; det er et fripas til at påstå alt om Kongehuset, for nu betyder “ingen kommentar”, at det givetvis er sandt. Den royale kommunikation er nu lige så pensioneret som Prinsgemalen.

SWIPP
Først fik vi allesammen den mærkelig sygdom SWIPP. Det fandt SWIPP sammenslutningen så ud af, måske ikke var den bedste kampagne. I stedet valgte de så at gå i den helt modsatte grøft med et forudsigeligt og tandløst univers om at smartphones og SWIPP er gode sammen. Vi kedede os. Imens lavede MobilePay en aftale med Netto om at sætte deres klistermærke op ved alle kasserne. Vi har i øvrigt tidligere givet den første SWIPP kampagne et skud for boven her.

Valgene 2015
Fordi det endnu engang lykkedes for samtlige partier – Alternativet undtaget – at drukne alle politiske visioner i småsager og regnestykker, vi alligevel ikke forstod en pind af. Det gælder både Folketingsvalget og EU-valget.

2016-01-05_1957

Endnu en LinkedIn opdatering om rekordstor deltagelse….. Really???

Probana Business School
Skolen, der konstant melder om rekordtilmeldinger på LinkedIn, men samtidig møder kritik af indholdet på deres kurser. Ikke mindst fra Novozymes, der ikke gad se mere på deres spam. Svaret fra Probanas direktør, Peter Sonne Joensen, var ikke alene uprofessionelt og arrogant. Det var faktisk decideret uhøfligt. Vi tænker, der åbenbart er nok mellemledere, der skal videreuddannes – eller også foregår der noget virkeligt fusket hos Probana. Du kan læse hele (eller det meste af) sagen her.

DBU
Måske mest kendt for kluntet håndtering af trænerskifte og konflikter med spillerforeningen. Og så lader det til, at DBU har lavet en brand-undersøgelse, der viste de var støvede og indelukkede. Svaret var, at vi nu alle skal være “en del af noget større”. Men med fodboldlandsholdet deroute fra EM-turnering, så kom det til at klinge lidt hult. Ikke mindst fordi, vi ikke rigtig har fået øje på andre eksekveringer end slogan på trøjer. Så vi har virkelig svært ved at finde eksempler eller forklaringer på, hvad det “større” er. Og så bliver det jo bare et slogan og ikke en sag.

Rejsekortet
Selv om man vist stadig kan betale med kontanter, så er rejsekortet blevet obligatorisk, efter at klippekortet nu endelig døde. Vi fatter stadig ikke, at man kan trække et system ned over hovedet på folk, hvor man er forpligtet til at have sine penge stående på deres konto, og hvor det er komplet umuligt at udregne prisen for sin rejse. Rejsekortet selv er påfaldende tavse overfor al kritik – men bevares, de skal jo heller ikke længere sørge for kunderne selv. Her kan du selv prøve at gætte prisen på din næste rejse:

2016-01-05_1509

Godt nytår – og resten af 2016!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *