skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Alternativ mobilitet – innovation & kommunikation

Man skal stå på hovedet, hvis man vil være innovativ. Det har de gjort et sted i Spanien og det kan vi lære noget af.

I den lille spanske by Pontevedra har de byttet rundt på rollerne for fodgængere og biler. Øverst i hierarkiet er fodgængere, nederst er private biler. Sloganet er: “Park and then walk” og “better on foot”. Men det er ikke bare slogans – det er også en grundlæggende politik.

Derfor er bybilledet også ændret markant; kantsten er fjernet og linjerne mellem vej og fortov er visket ud. Skilte og byruter er udlagt til fodgængere og cykler. Veje og pladser er primært indrettet til ophold og fodtrafik.

Men biler er ikke forbudt. Man må godt køre, hvis man har et konkret ærinde. Derudover er der bygget en mængde parkeringsanlæg, der alle ligger sådan, at ingen har mere end 10-15 minutters gang til deres parkerede bil. Og man skal holde sig til at køre 30 km/t i bymidten.

Resultaterne har selvfølgelig været en dramatisk reduktion af trafik, forurening, larm og uheld. Men hvad er mere interessant er, at det har givet det lokale forretningsliv et kæmpe rygstød, herunder især mindre specialforretninger har nydt godt af forandringerne. Det har betydet en vækst af tilflyttere på 33 procent mellem 1999 og 2014, i et område, der ellers var ved at blive affolket. Det har givet sundere borgere, der bevæger sig mere.

Borgmesteren i Pontevedra siger, at hans model kan bruges i byer med op til 180.000 indbyggere. Men i større byer kan man også lave det på bydelsniveau.

Hvad kan vi lære af det?

Og hvorfor nu noget om en spansk by og deres trafikløsning her? Jo – det viser, at man engang i mellem er nødt til at nytænke for at ændre det eksisterende og være innovative samt, at hvis man tænker helhedsorienteret, så finder man ofte de bedste løsninger. Men vigtigst af alt, så viser det, at det ikke nytter at lave slogans som “park and then walk” eller “better on foot”, hvis man ikke også lever de slogans ud i alt, hvad man gør; altså at det er den grundlæggende politik, der er sloganet fremfor at man først opfinder sætningen og derefter prøver at leve op til den.

Desværre er vi sjældent gode til den slags i Danmark. Det oplagte eksempel er at kigge på, hvordan danske kommuner forsøger at løse bil-problematikken. Frem for radikale ændringer, så forsøger man at nudge eller tvinge bilister til at vælge alternativer ved at sætte parkeringsafgifter op, lave ensretninger, nedlægge parkeringspladser mv. Resultatet er blot, at biler i endnu højere grad bliver for de, der har råd samt at trafikken øges, når der cirkuleres efter ledige parkeringspladser. 

Faktum er, at danske byer stadig primært er indrettet omkring biltrafik, fordi problemet gribes an med lappeløsninger og en politisk polarisering, der handler om at være for eller imod. Man laver slogans, men efterlever dem ikke, fordi lappeløsninger giver nok små stjerner på skulderen til næste valg.

Fra byplanlægning til kommunikation

For at trække endnu et eksempel, så er en kommunikationsstrategi, der omfavner frem for at polarisere oftest den bedste. Hvis virksomheden står over for en krise, så nytter det ikke at se bort fra problemet. Hvis man har en vision/mission og et slogan, så nytter det ikke, hvis det ikke er en integreret del af virksomhedens ageren. Et ægte purpose, med andre ord. Alt andet er utroværdigt.

Udfordringen er, at det er meget svært at tænke ud af den boks man selv sidder i. I Pontevedra har man tænkt det utænkelige – hvad hvis vi laver om på 100 års præmis om at byer er designet til kørende trafik? Det kræver, at man kan stå på hovedet i tilpas lang tid til, at man kan se verden fra et nyt perspektiv. Og derfra, at man har modet til at gennemføre tanken til handling, selvom alle omkring én ryster på hovedet.

Hermed en opfordring til, at flere danske virksomheder, kommuner og kommunikationsfolk prøver at stå på hovedet. Mindst én gang om ugen. Og mindst i så lang tid, at verden ser lidt forkert ud, når man vender tilbage til fødderne.

Du kan læse mere om Pontevedra’s projekt her.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
28jun 19
Hvad Kommunikationsfolk Kan Lære Af Chernobyl

Hvad kommunikationsfolk kan lære af Chernobyl

Sandsynligvis er de fleste danske kommunikationsfolk tiltænkt rollen som brandmænd og biorobotter. Tumlende rundt med højradioaktive grafitstykker på en skovl, i afsindig hast, med hjemmelavet beskyttelsesdragt banket ud af tilfældige…

read more
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top