skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Boeings demokratiske lobbykampagne

Reklamer for kampfly er noget, der kan få danskerne op af stolene. Men er Boings “borger-kampagne” det samme som “krigsreklamer”? Og skulle den forbydes på linje med tobaksreklamer? Eller er det et kærkomment demokratisk indslag, der sparker nyt liv i debatten?

I Danmark har vi et bizart forhold til lobbyisme. På den ene side, er der en holdning om, at det er anti-demokratiske mørkemænd, der tvinger politikerne til at løbe storkapitalens ærinde. På den anden side, så er det heller ikke noget vi vil indrømme så åbenlyst, at vi laver en registrering og indfører åbenhed om, hvem der taler med hvem og om hvad. Et sådan system har man i Bruxelles, hvor alle lobbyister er registrerede og processen, hvor både storkapitalen, interessegrupper og græsrodsbevægelsers snakke med politikerne er ganske åbne.

Nå – det var jo egentlig ikke Boeings ærinde. Og dog. For når en reklame, kan få så mange mennesker op i det røde felt, så skal det måske forstås ud fra vores mærkelige forhold til, at parlamentarisme ikke kun er politikere, der sidder i rundkreds. Men at de rent faktisk informeres, påvirkes og ind i mellem også bliver klogere på, at høre argumenter ude fra verden, inden de tager en beslutning.

Og således også med kampfly. For det ville for alvor være underligt, hvis Boeing havde valgt at bringe afgørende nyt til forhandlingsbordet via en reklamekampagne. Kampagnen er altså – med andre ord – Boeings argumenter for et valg af deres kampfly, lagt frit frem.

Så kan man diskutere om kampfly er noget man skal lave reklamer for. Men hvis man nu engang har valgt, at Danmark skal have kampfly, at de gamle F16 er for dyre og for dårlige at holde flyvende samt at debatten skal være folkelig, så har Boeing faktisk formået, at sparke liv i debatten igen.

Med reklamekampagnen har Boeing også hevet lobbyismen ud af mørket og fremlagt deres argumenter for den danske befolkning – og ikke kun i et lukket rum med politikerne. Dertil har Boeing faktisk været ganske sobre og ladet kampagnen handle om økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser, hvis man vælger deres fly; arbejdspladser, know-how og driftsikkerhed, så man undgår en ny IC4 skandale (well put Boeing).

Boeing er outsideren i kapløbet, så de har mindre at miste. Måske netop derfor tør de også. Men vi tager nu alligevel hatten af for kampagnen i forhold nytænkning, vovemod og demokratisk lobbyisme.

Forhåbentlig sidder Boeing også og smiler over de mange karikaturer, der laves på deres kampagne. For det er netop en del af en demokratisk og åben debat. Vi håber i hvert fald, at det ikke er sidste gang, vi ser den slags. Kampfly eller ej. Store politiske beslutninger involverer ofte emner, der ikke altid er hverken hyggelige eller rare.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
19mar 20
Er Du Kanin Eller Chauffør?

Er du kanin eller chauffør?

Vi står i en situation, vi aldrig har prøvet før. Det letteste er at sætte sig ned og stirre på krisen som kaninen, der sidder og stirrer i forlygterne på…

read more
14feb 20
(Scandinavian) Airlines Ude Af Sync

(Scandinavian) Airlines ude af Sync

I den krænkelsesparate tid er det mere farligt end nogensinde at have holdninger. SAS blev ramt med en forhammer ved at foregive en holdning til skandinavisk identitet. Men for SAS…

read more
04feb 20
Trucks ’n’ Plugs Til Kudos

Trucks ’n’ plugs til Kudos

Vi starter 2020 med at byde velkommen til to nye kunder, nemlig et af verdens stærkeste brand inden for befæstigelse; fischer og en af verdens største producenter af lastbiler, busser…

read more
Back To Top