skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der samlet kan tilbyde juridisk rådgivning, IP-rettigheder, økonomisk- og investeringsrådgivning – og nu også kommunikation og marketing.

Vores erfaring med internationale netværk har hidtil været, at de sjældent bringer værdi. Dels fordi de alle tilbyder stort set det samme, og dels fordi de fleste af dem er decentrale, og dermed ikke har ret meget drive. Men når man får tilbudt et netværk med et klart fokus, en central marketing strategi og et koncept, der ikke er set før. Så springer vi på vognen, for vi har jo allerede pandaerne, men mangler et stærkt kommunikationsnetværk.

Udgangspunktet er Kina

Hele udgangspunktet for Cathay Group er den økonomiske udvikling i Kina. Helt overordnet har Kina gennemgået den udvikling, det har taget vesten 50 år at nå, på 5 til 10 år. Det går ufatteligt stærkt.

Den kinesiske forbruger er på rekordtid rykket fra “Subjugation” til “Way of Life”. Illustration fra Fireworks – Cathay Communications digitale bureau i Kina

Her kommer et par facts:

  • I Kina er der stort set ingen handel med kontanter. De fleste kinesere bruger mobilbetaling, der primært foretages fra to platforme. Disse platforme benyttes for eksempel også til togrejser, butikker, e-handel og fra person til person, som vi kender det fra Mobile Pay.
  • E-handel er for længst nået ud af byerne og ind i landdistrikterne. I mange landsbyer ser man nu e-handelsstationer i stedet for butikker.
  • Mellem Shanghai og Beijing – som stort set er samme afstand som mellem New York og Chicago – er der 35 daglige afgange med højhastighedstog. Turen tager 3,5 time. Mellem New York og Chicago er der én daglig afgang, og turen tager 13 timer.
  • Den arketypiske kinesiske turist (den der store gruppe, der følger en guide med en flagvimpel) er ved at fase ud. Det er i langt højere grad individualister og familier, der rejser ud. Præcis som vi kender det fra os selv.
  • Bikesharing, Ridesharing, Mobilbetaling, E-commerce, streaming tjenester og sociale platforme er udbredte fænomener i Kina – forskellen er at penetrationen går lynhurtigt. 
Kina kan selv og udvikler deres egne pendanter til de platforme vi kender. Penetrationen går blot mange gange hurtigere. Illustration fra Fireworks.

Samtidig så er Kina i fuld gang med at skifte fra at kopiere vestlig teknologi, til at udvikle deres egen. En stor del foregår ved at købe vestlige firmaer og importere know-how, men kineserne kan også selv. Se blot på Huawei i dag i forhold til for blot 5 år siden.

Kort sagt: Vi spår, at om fem til ti år, så vil en langt større del af anerkendte brands og forbrugsvarer være af kinesisk oprindelse. Derfor kommer kineserne til at få brug for lokalkendskab og lokal eksekvering.

BRI og UK/US so what

For de som ikke skulle vide det, så har Kina iværksat en storstilet plan kaldet Belt and Road Initiative (BRI), der skal etablere hurtige og stabile forbindelser fra Kina og ud i verden. På handelsruten investerer Kina massivt i byggeri af havne, jernbaner, veje og broer. Populært kaldes strategien den nye silkevej. Kortet er allerede lagt og vejen fører gennem Rusland til Europe og gennem Indien til Mellemøsten og Afrika. Det er her Kina for alvor ser deres potentiale for vækst. Og det er netop her Cathay Communication har prioriteret indsatsen, både i forhold til de diplomatiske forbindelser i Kina og i forhold til valget af de første mange bureauer i netværket.

En illustration af de omfattende investeringer og ambitioner, der ligger i BRI. Se mere på https://chinapower.csis.org/china-belt-and-road-initiative/

Vi mødtes nyligt med netværket i Budapest, og det var interessant at bemærke fraværet af det traditionelle anglo-amerikanske fokus. Cathay Communication er dækket i US/UK af et 250 mand stort bureau fra Polen med speciale i e-handel og onlinemarkedsføring og – branding, der har egne kontorer der.

Samtidig har Cathay Group erfaret, at hvis man i Kina kan sætte et “BRI-mærke” på sine aktiviteter, så er det langt lettere at frigøre midler ligesom der med det samme vil være officiel opbakning fra regering, kommuner og organisationer i Kina. BRI projektet er førsteprioritet i Kina – og Danmark og Norden ligger som rosinen i pølsenenden på ruten. Læg dertil Kinas massive investeringer i Afrika ind i ligningen, og strategien begynder at blive fremtidssikret.

Kort over BRI ruten – den nye silkevej. Målsætningen er at 48 procent af befolkningen i områderne skal kunne nås på 5 timer.

En indgang for danske virksomheder

Naturligvis fungerer netværket også den anden vej rundt for virksomheder eller organisationer, der vil investere i Kina eller som måske allerede er til stede, men vil have kvalificeret hjælp til at tackle det svære kinesiske marked på flere områder end “bare” marketing.

Hos os er vi langt fra eksperter på Kina og kinesiske forhold, men vi kan facilitere kontakten, og vi kan naturligvis hjælpe med at fundere strategi og budskaber, så de også passer ind i en dansk eller nordisk kontekst. 

Selvfølgelig kan vi også benytte netværket uden for en kinesisk kontekst og har dermed adgang til lokal ekspertise, værktøjer og eksekvering fra mediebureauer, digitale platforme, e-handel, marketing og kommunikation i resten af verden.

Et solidt fundament

Cathay Group i Kina består blandt andet af Cathay Associates med fire kontorer i Kina og et et af Kinas største selskaber indenfor rettighedsbeskyttelse, Sinofaith Group, der tæller mere end 1.000 medarbejdere, og har stærke kontakter til både den kinesiske regering og kinesiske kommuner og regioner.

Cathay Communication har indtil videre to bureauer i Kina, der udover traditionel marketing også tæller bureauet Fireworks, der er et digitalt bureau med speciale i WeChat applikationer.

Derudover har Cathay Communication et fast team, der centralt koordinerer netværkets salgs- og marketingaktiviteter, hvilket er en kæmpe styrke i forhold til andre netværk.

Next steps

Cathay Communication er nyt, men er allerede på første charmerundtur i Kina. I løbet af de kommende måneder lanceres en app med kuraterede investornyheder fra silkevejen til kinesiske virksomheder, websitet bliver opdateret og aftaler med flere nye bureauer indgås. 

Herfra regner vi med at kunne bidrage løbende med indsigt og viden frisk fra det kinesiske marked. Og inden længe forhåbentlig de første kunder. Vi har allerede pandaerne. Nu også et kommunikationsnetværk.

Stay tuned. Eller kontakt os allerede i dag og hør om mulighederne.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top