skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Da Aprilsnarren blev en politisk kommentar

Aprilsnarren har det svært i en tid, hvor det til tider er svært at skelne fake news fra real news. Og hvor real news kan være så bizarre, at de lyder som noget fra Rokokoposten. Men i år genopstår den som spydig kommentar til politikerne.

Vi er langt fra dages aprilsnar om chokoladefabrikken, der lagde levende kyllinger i påskeæggene. Men hvor de traditionelle mediers aprilsnar i år tenderer det vattede, så er det interessant at se aprilsnarren udvikle sig til politiske spydigheder, der i deres absurditet ligger lidt alt for tæt på sandheden. Er det Rokokopost eller real news? Døm selv, vi har samlet et par eksempler:

Fængselsforbundet bygger grimt fængsel med kommentaren: ”Ligesom i de nye fuldautomatiske parkeringshuse, skal politiet blot aflevere fangerne ved porten, så bliver de automatisk placeret på ledige celler. Det hele er robotstyret.”

Hvidovre Hospital lancerer Drive-In fødsler med kommentaren: “Hurtigt ind, hurtigt ud. Det er de forløb, vi stiler imod, og det her kan jo næsten ikke passe bedre.”

Musikmagasinet GAFFA flytter DR’s koncerthus til Jylland med kommentaren: “Det er vigtigt for os, at DR Koncerthuset skal være hele Danmarks koncerthus, og derfor bør det ligge midt i landet, så alle har mulighed for at komme lige let dertil. Vi skal væk fra københavneriet i kulturlivet.”

GoMore giver kæk kommentar til normeringer i daginstitutionerne.

Selv Kristian Thulesen Dahl prøver også at komme ind i kampen, men kommer til at lave en Hella Joof på sig selv (omvendt omvendt ironi) og bliver da straks trumfet af 24-7s Kisser, samt skaffer sig en shitstorm på Twitter….

Valgkampen er blæst igang. Har du fundet en sjov politisk aprilsnar?

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
19mar 20
Er Du Kanin Eller Chauffør?

Er du kanin eller chauffør?

Vi står i en situation, vi aldrig har prøvet før. Det letteste er at sætte sig ned og stirre på krisen som kaninen, der sidder og stirrer i forlygterne på…

read more
14feb 20
(Scandinavian) Airlines Ude Af Sync

(Scandinavian) Airlines ude af Sync

I den krænkelsesparate tid er det mere farligt end nogensinde at have holdninger. SAS blev ramt med en forhammer ved at foregive en holdning til skandinavisk identitet. Men for SAS…

read more
Back To Top