skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Din elevator pitch stopper før 1ste sal!

Kan du servere dit budskab på 140 tegn? Det har altid været en kunst, at kunne servere sine budskaber så kort og præcist som muligt. Men din taletid er blevet væsentligt forkortet de seneste år. Eller med andre ord – forrige år, havde du tiden til 2. sal i din elevator pitch. I dag, når du knapt at trykke på knappen.

Det er der tre ganske klare årsager til:

 

1) Historier modtages via sociale medier: 30 procent af amerikanerne får i dag deres nyheder via Facebook. Og vi er holdt op med at læse. I stedet skimmer vi. Vi har altså omkring 140 tegn til at servere en god historie. Vi retweeter eller liker endda i høj grad, uden at følge linket og læse selve historien.

2) Journalisten har heller ikke tid: tendensen fortsætter – der er færre journalister, der skal skrive flere historier. Og samtidig skal historierne være kortere, men til gengæld med højere frekvens. Nyligt har redaktører fra Reuters og AP fortalt, at deres nyhedshistorier ikke skal være længere end 500 – 700 ord.

3) Mobilen er vores nye skærm: trafikken fra mobil og tablet stiger stadig og i dag er mere end 50 procent af internet-trafikken fra mobile enheder. Vi skal altså kunne fange og forstå budskabet på en skærm, der er mellem 4 og 10 tommer.

Den største fejl – som en del desværre begår – er, at tro de korte budskaber kræver mindre arbejde at formulere. Det klassiske eksempel er, at man sætter studenter-medhjælpen til at opdatere Facebook, fordi det jo “kun” er meget korte tekster.

Tværtimod stiller ovenstående langt større krav til vores budskaber. Det er ikke så svært, at fortælle sin historie med ubegrænset plads. Men, det er en udfordring at skabe budskaber, der både er fængende og forståelige på kun tre korte sætninger.

G(l)em detaljen – sorter hårdt og kontant i, hvilke dele af historien, der er vigtig. Både i forhold til budskab, forståelse og ikke mindst, kan fange interessen hos målgruppen. Hvad enten det er journalisten, forbrugere eller andre stakeholders. Gem baggrund og detaljer til de, der virkelig er interesserede.

Server i mindre portioner – del historien op i mindre bidder og server den i spiselige mundfulde. Gerne med målrettede vinklinger til forskellige medier/målgrupper.

Lyt til målgruppen – det kan godt være, det er din historie, og du synes den er vanvittig interessant. Men i dag, mere end nogensinde, skal den være ultra-skarp for at fange interesse derude. Selv hos de, der har en forhåndsinteresse. Brug derfor endnu mere tid på at lytte til og forstå din målgruppe.

Dobbelttjek forståelsen – korte budskaber har lettere ved at snuble, når der kun kan bruges få linjer. Dobbelttjek derfor forståelse for indhold, kontekst og modtagelse hos kollegaer, dit bureau og måske endda i fokusgruppe eller “på gaden”, før du kommunikerer.

Skab dine egne kanaler – lad være med kun at tænke i medier. Skab dine egne kanaler, hvor du både kan linke til dybere information og mere baggrund. Brug de sociale medier som din newscaster.

I stedet for at ærgre sig over der ikke er (så meget) tid til fordybelse længere derude. Så brug i stedet krudtet på, at fordybe dig i teksten, så den bliver kortere, skarpere, mere provokerende og stadig kan bære dit brand, din historie og blive forstået derude.

Og dermed nåede vi lige over 500 ord.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top