skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Har vi stadig brug for patenter?

Den 12. juni offentliggjorde Elon Musk, CEO hos Tesla Motors, et blog-indlægom, at alle deres patenter var fælleseje:

“Tesla Motors was created to accelerate the advent of sustainable transport. If we clear a path to the creation of compelling electric vehicles, but then lay intellectual property landmines behind us to inhibit others, we are acting in a manner contrary to that goal. Tesla will not initiate patent lawsuits against anyone who, in good faith, wants to use our technology.”

En interessant udmelding – ikke kun i lyset af debatten om nødvendigheden af en patentdomstol, men også i perspektiv af, for eksempel, Samsung og Apples patentslagsmål. Måske er Elon Musks udmelding et tegn på, at tiden er løbet fra patentet. At i dag er din go-to market strategi og din brand langt vigtigere. To ting peger i hvert fald i den retning:

1) Accellereret innovation og udvikling – nye produkter eller services har en stadig kortere levetid, før de bliver erstattet af nye og endnu bedre ideer. Elon Musk siger det selv helt præcist i samme blogindlæg:

“Technology leadership is not defined by patents, which history has repeatedly shown to be small protection indeed against a determined competitor, but rather by the ability of a company to attract and motivate the world’s most talented engineers. We believe that applying the open source philosophy to our patents will strengthen rather than diminish Tesla’s position in this regard.”

2) Form og funktion har ikke længere værdi i sig selv – vi har aldrig været mere bevidste og oplyste, i forhold til at definere os selv, via vores handlinger og forbrug. Derfor er tekniske specifikationer, praktisk anvendelighed og virkning, blevet sekundære i forhold til den selv-identifikation vi tager på os via køb og brug af et produkt eller en service.

Med andre ord – dit brand samt din go-to market strategi er langt vigtigere end dit patent. Vi vælger ikke en telefon fra Apple eller Samsung på grund af teknologien, men fordi valget er med til at skabe, hvem vi er. Vi vælger ikke Panodil frem for Pamol på grund af den reelle virkning, men fordi vi er blevet overbevist om, at det ene er bedre end det andet. Vi drikker ikke Coca Cola frem for Pepsi, fordi opskriften på Cola er anderledes.

Man skal vælge sine kampe – og måske er den juridiske patentkamp ved at være et overstået kapitel? Måske er et brand så meget mere værd, at det langt bedre kan betale sig at lægge al energien i det – at være anderledes, ny og udfordrende på den uhåndgribelige måde, frem for at beskytte den håndgribelige opskrift, teknologi eller kemiske sammensætning.

I hvert fald tilføjede Elon Musk endnu en stor sten til Teslas brandhus – for budskabet havde alle elementer af det perfekte budskab. Det var tilpas markant til, at det stod frem og Tesla behøvede ingen pressemeddelelse for at sprede budskabet. Det sidder lige i øjet til målgruppen og er samtidig en slet skjult job-annonce.

Og selv om alle andre bilfabrikanter begyndte at benytte sig af Teslas patenter, så er en Tesla stadig en Tesla; verdens mest cool (el)bil.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
19mar 20
Er Du Kanin Eller Chauffør?

Er du kanin eller chauffør?

Vi står i en situation, vi aldrig har prøvet før. Det letteste er at sætte sig ned og stirre på krisen som kaninen, der sidder og stirrer i forlygterne på…

read more
14feb 20
(Scandinavian) Airlines Ude Af Sync

(Scandinavian) Airlines ude af Sync

I den krænkelsesparate tid er det mere farligt end nogensinde at have holdninger. SAS blev ramt med en forhammer ved at foregive en holdning til skandinavisk identitet. Men for SAS…

read more
04feb 20
Trucks ’n’ Plugs Til Kudos

Trucks ’n’ plugs til Kudos

Vi starter 2020 med at byde velkommen til to nye kunder, nemlig et af verdens stærkeste brand inden for befæstigelse; fischer og en af verdens største producenter af lastbiler, busser…

read more
Back To Top