skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Hold dig orienteret i nyhedsstrømmen – for free

Har du ind imellem svært ved at holde dig orienteret i nyhedsstrømmen? Så er her et par tips til, hvordan du – helt gratis – kan bevare overblikket.

Som kommunikationsansvarlig kræves det, at du er orienteret i den daglige strøm af nyheder. Men det kan ind i mellem være svært at skille skæg fra snot, se det nyeste først og holde skarpt øje med netop dine interesser. Her kommer et par hurtige tips til, hvordan du holder tungen lige i munden i strømmen af nyheder – vel at mærke uden det koster.

Tyngdepunkt

Er et gratis nyhedsmagasin, der sender dig et dagligt samlet overblik over døgnets vigtigste begivenheder. Nyhedsbrevet er editeret, så du ikke bare får en samling links, men en redaktionel forklarende tekst. Det fungerer fremragende, er velskrevet og nyhederne er velvalgte. Se mere og meld dig til på www.tyngdepunkt.dk

Google alerts

Lad Google crawle nettet for dig og sende dig nyheder baseret på søgeord. Du bestemmer selv hvor ofte Google skal sende til dig og du kan også sortere i kilder, sprog og lande du vil søge i. Tjenesten er gratis og fungerer (næsten) lige så godt som betalingstjenester. Se mere på www.google.dk/alerts

Overvåg dine favorit journalister

berlingske.dk kan du oprette en notifikation om, hvornår bestemte journalister udgiver en artikel. Så hvis du har bestemte journalister, der dækker dit stofområde, så får du besked med det samme så snart deres artikel er på. Du klikker blot “følg” ud for journalistens navn i artiklen.

Altinget

Selv om Altingets nyhedsmail ikke adskiller sig fra de andre nyhedsmediers mail, så er Altinget udelukkende fokuseret på, hvad der foregår på Christiansborg. Så hvis du vil følge de politiske reaktioner på nyhedsstrømmen, er det her du henter perspektivet. www.altinget.dk

Breaking news på din mobil

DR og TV2 har udmærkede apps til din mobil, der giver dig notifikation om breaking news. Uagtet hvor meget inflation, der er gået i “breaking”, så giver et kort blik på din mobil dig løbende overblikket i en fart.

Like dine favoritmedier på Facebook

Du får nyheder i dit feed på godt og ondt. Tricket er at sortere lidt i, hvilke medier du liker og derefter på deres side under “følger” kan du sætte dem til at komme først. Så slipper du for “strømmen”, men har altid deres seneste opdatering øverst i dit feed.


Har du selv et tips til, hvordan man holder sig orienteret, så giv gerne en kommentar!

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
13feb 19
Blå Blink I Kommunikationsbranchen

Blå blink i kommunikationsbranchen

"Sagt enkelt: Vi beskriver eller formidler ikke længere magten. Vi er den. Det forpligter – mere og mere.” Der bliver sagt rigtigt meget om kommunikationsbranchen af kommunikationsbranchen i disse dage.…

read more
Back To Top