skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Hvad skal vi egentlig med Facebook?

Vi har mødt en del, der spørger, hvad de egentlig skal bruge Facebook til. De har svært ved at finde værdien af deres virksomheds Facebook side. Og hvis du tror, at Facebook er en salgskanal eller en “annonce”, så kan du godt tro om igen. Til gengæld er Facebook en rigtig god – og forholdsvis billig – platform til at være i dialog med de, der interesserer sig for dit brand.

Men inden du læser videre, så skal du lige bruge 5 minutter på at se en præsentation fra Velocity, der meget præcist rammer en pæl gennem de fleste myter, der findes om, hvordan kunderejsen foregår.

Så – når vi skriver, de som interesserer sig for dit brand, så er det selvfølgelig en mild overdrivelse. De, der har liket din Facebook side, har du enten betalt dig til, eller også har de deltaget i en konkurrence. De har altså – hvis du er rigtig heldig – kun en snert af interesse i dit brand.

Kunsten derfra er så, at opbygge en dialog, der holder fast i, og måske endda udvikler den lille snert til lidt mere. Og selv om der er ufattelig mange, der gør sig kloge på content marketing, så er der relativt få, der forstår at den dialog. I hvert fald set med vores briller. Det handler nemlig ikke om, at skubbe salgs- og marketing budskaber. De tiltrækker muligvis likes, hvis præmien er stor nok. Men de giver ikke et engagement eller dialog.

Hvis man skal skabe engagement og dialog på Facebook, så handler det om to ting:

  1. Du skal forstå din målgruppe! Hvert brand på Facebook har forskellige følgere og alle sider har en kernegruppe – det er de, der rent faktisk har snerten af interesse. At få en forståelse for deres ageren og interessefællesskaber er ikke givet på forhånd. Det kræver ikke kun et løbende tjek af Facebook’s udmærkede redskaber til indsigt i målgruppen. Det kræver også en løbende analyse af, hvordan de interagerer, hvornår de gør det, og hvilke opdateringer, der virker.
  2. Du skal lade din Facebook side være en ven! I sin oprindelse og natur er Facebook et socialt medie, der forbinder mennesker med interesser. Og derfor er nøglen, at give dit brand en personlighed, der passer til din målgruppe. Hvor mange sider med målgruppens interessefællesskaber har din Facebook side liket? Tjekker du din Facebook sides nyhedsstrøm – og lader du siden deltage i “debatten”? Opdaterer du også med andet end lige netop dine produkter og services, men giver også tips, debat og nyheder videre, der kun har en relation til det, din virksomhed beskæftiger sig med?

Det kræver selvfølgelig også, at du begynder at sætte andre mål for din side, end de rent kvantitative. Du behøver faktisk ikke have en Facebook side med 10-tusinder følgere for at kalde det en succes. Hvis du fokuserer på kernegruppen, så kan du skabe masser af interaktion med blot et par tusinde – for hvis du kan vende bare 20 procent af dem fra en snert af interesse til at blive ambassadører, så vil vi vove at påstå, det er indsatsen værd.

Sidst men ikke mindst – du kommer ingen vegne på Facebook, hvis du ikke også betaler for gildet. Sæt derfor 20-30 procent af dit Facebook budget af til at promovere din side og booste opslag.

Så indsatsen kræver altså at du:

  • Bruger tid og kvantitativ analyse af dialogen på din side.
  • Sætter dig ind i og lærer din kernegruppe af følgere at kende
  • Løbende tilpasser opslag, annoncering og boost til din viden
  • Agerer mere som person og mindre som virksomhed – og slet ikke som marketing
  • Har budget til boost og promovering

Til gengæld giver Facebook dig så:

  1. En løbende kontakt og dialog, der både kan forvaltes som kundeservice, branding, nyheder og påmindelse – Mao:
  2. En legeplads, hvor du kan afprøve stort set alt fra kommunikation til konkurrencer til farverne på dit nye produkt – du får ærlig feedback med det samme. og som giver dig:
  3. Et unikt indblik i din kernemålgruppe – ikke kun på kvantitative data, men især på kvalitative parametre

Og dét kan være guld værd!

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
28jun 19
Hvad Kommunikationsfolk Kan Lære Af Chernobyl

Hvad kommunikationsfolk kan lære af Chernobyl

Sandsynligvis er de fleste danske kommunikationsfolk tiltænkt rollen som brandmænd og biorobotter. Tumlende rundt med højradioaktive grafitstykker på en skovl, i afsindig hast, med hjemmelavet beskyttelsesdragt banket ud af tilfældige…

read more
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top