skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Kære journalister – træd nu ud af elfenbenstårnet!

På Mediawatch kunne man den 19. november læse, at Erhvervsredaktørerne på henholdsvis Børsen, Berlingske og Jyllands-Posten ikke er glade for at ansætte journalister, der har været omkring kommunikationsbranchen.

De tre chef-redaktører mener det handler om: 1) at man enten er journalist eller ikke journalist og man åbenbart viser dette ved at holde sig til det. Samt 2) et principielt spørgsmål om troværdighed.

Det kan undre, at de så kraftigt skelner mellem ”journalistik” og ”kommunikation”, da de fleste dygtige kommunikationsfolk, netop arbejder efter journalistiske principper. Og det kan også undre, at der skulle være et troværdighedsproblem ved, at man har været ansat i en privat eller offentlig virksomhed som kommunikatør.

Her burde Berlingske Tidende da i hvert fald stikke piben ind, da de nyligt har lanceret deres eget ”PR-bureau” – Public Impact – der på hjemmesiden skriver: ”Vi benytter journalistiske værktøjer til at levere PR, kommunikation og markedsføring, som skaber positiv awareness og involvering. “Public Impact samarbejder med Berlingske Media, og vi har derfor aftaler, der gør, at vi kan publicere content via nogle af Danmarks største medieplatforme.

Hvad skete der her med troværdigheden?!

Selvfølgelig findes der kommunikationsfolk og -bureauer, der ikke gør deres arbejde ordentligt og som dermed er medvirkende til, at journalister til tider har et anstrengt forhold til kommunikationsbranchen. Se for eksempel den udmærkede analyse af “Journalisters præferencer for pressemeddelelser” fra Vocast.

Men der findes lige så mange dygtige kommunikatører derude som udmærket godt ved, at gode kommunikationsresultater blandt andet kommer ud af at holde en god relation til journalisterne.

Det kan derfor undre, at der ikke er flere journalister, der (tør?) tænke på samme måde. At gode historier blandt andet kommer gennem gode relationer med kommunikationsbranchen. Og præcis som det er sundt for politikere, at have prøvet erhvervslivet. Ville det så i virkeligheden ikke være sundt for medierne – og ikke mindst deres selvopfattelse – at få flere journalister ind, der netop har været en tur forbi kommunikationsbranchen? Så ville der måske være færre misforståelser omkring arbejdsgangene begge veje.

Tænk hvis journalisten aktivt henvendte sig til PR-bureauet eller kommunikationsafdelingen – ikke kun, når de skulle bruge et (for)svar på deres kritiske historie – men langt mere, når de ville være først med en nyhed eller få perspektiv på konkurrentens pressemeddelelse?

Der findes næppe mange PR-bureauer, der ikke ville sætte himmel og jord i bevægelse for at finde informationer, fakta, vinkler og talspersoner, hvis en journalist efterspurgte det. Og selvfølgelig ville informationerne til journalisten være målt, vejet og farvet. Men det er enhver dygtig journalist da udmærket klar over.

I en online tid, hvor medierne i forvejen har sat troværdigheden på spil for at levere breaking news. Og hvor kommunikationsfolk har mange andre digitale muligheder, end traditionelle medier, for at nå deres målgrupper. Så er det virkelig synd, at journalisterne tilsyneladende opretholder en fordom om: 1) at der er en kæmpe forskel i at være journalist og i at være i kommunikationsbranchen 2) at det ikke er troværdigt, at journalister og kommunikationsbranchen samarbejder og deler viden.

Kom nu kære journalister. Det er på tide I træder ud af elfenbenstårnet og ind i den virkelige verden.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top