skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Kejserens nye klæder

Det er blevet buzz i marketing kredse at bygge tætte relationer til sin målgruppe. Producere troværdigt indhold, der ikke handler om selve produktet. Og sætte en dagsorden. Fænomenet kaldes Content Marketing, og er fortrinsvist drevet frem af medie- og reklame bureauer. – PR-bureauerne må have sovet gevaldigt i timen.

Disclaimer: Vi undskylder på foha-kejseren-600x394rhånd for den ironiske undertone samt mulighedenfor, at vi træder os selv og andre over tæerne i følgende indlæg…

Lad os starte med at spole tiden tilbage. For næsten 100 år siden definerede en af pionererne i Public Relations, Edward Bernays, disciplinen som “The three main elements of public relations are practically as old as society: informing people, persuading people, or integrating people with people.”

Hov det lyder som… – fast forward til 2015 og et blog indlæg af Verner Bager, Strategic Director hos Mindshare, hvor der gives 5 gode råd til Content Marketing: 1) Kend din målgruppe. 2) Få modtageren til at se godt ud (læs viden som modtageren kan bruge til noget). 3) Sæt en dagsorden eller kobl dig på en. 4) Tal med følelser. 5) Vær troværdig.

Måske er det bare os. Men de 5 råd kunne være taget ud af en medietrænings præsentation fra ethvert PR-bureau.

Tilmed forsøger Verner Bager så at sælge den ind med overskriften “Knæk koden til gratis omtale”. Og her rammer vi præcis PR-branchens ømme ligtorn hos marketing folket. PR har traditionelt været set på som “gratis” omtale i medierne. Modsat: vi betaler penge for at rykke vores budskab ind på side 3.

I dag er traditionernes tid slut. Mediebilledet er totalt pulveriseret. Forbrugerne er spredt for alle vinde. Og marketing kan ikke længere få deres budskaber igennem, ved at spendere budgettet på primetime TV. For primetime TV findes ikke længere – og når reklameblokken starter, begynder vi alle at tjekke de sociale medier.

Det har selvfølgelig gjort ondt i indtjeningen hos medie- og reklamebureauer. Men som de gudsbenådede sælgere de er, så har de opfundet et nyt produkt: Content Marketing.
PR-bureauerne på den anden side har enten snorksovet i deres pragmatiske ærlighed, eller også har de haft travlt med at opbygge deres Public Affairs disciplin. Men det kan selvfølgelig også være svært at få selve sit DNA til at lyde som en nyhed.

Derfor er det bare pokkers ærgerligt, pludselig at se marketingfolk tale begejstret om, hvordan de kan skabe fornyet kontakt til deres målgrupper ved at skabe indhold, der ikke er marketing. Men som henvender sig til målgruppen i øjenhøjde og med relevans. Endda med budskaber som er med til at sætte en agenda, skaber relationer og flytter holdninger.

Jamen… tænker vi alle sammen på PR-siden. Det var da os der skulleburdekunne…

Det er faktisk kommet så vidt, at der 5. marts var et interview på Bureaubiz med Jan Godsk, der godt mente, at “branded content” (kært barn har mange navne) kunne være PR-bureauernes chance. “PR-bureauerne skulle bare lære at lave video i stedet for at sende PDF’er til ikke-eksisterende redaktioner…”

Nu koster det selvfølgelig lidt mere, at lave en video end en “save as PDF. Men heldigvis for medie- og reklamebureauerne, så ligger de store budgetter traditionelt stadig i marketing afdelingen. Og da reel integration mellem kommunikationsafdelingen og marketingafdelingen, fortsat er et relativt nyt fænomen, er det helt naturligt, at marketing ser Content Marketing som nyt og spændende.

Måske vi skulle bukke os i støvet. Starte en mod-buzz og kalde det “branded content”. Men vi nægter. For vi har læst kommunikation på universitetet og vil hellere kalde det Public Relations; at bygge relationer til målgruppen.

Vi ved nemlig godt, hvordan vi skaber spændende historier som netop ikke handler om produktet. Vi ved, hvordan en målgruppe analyseres og hvordan vi skærer en historien, så de finder den interessant. Vi har altid skullet forholde os til begrebet troværdig. Og vi ved om nogen, hvordan man tager del i en agenda eller skaber den selv. Så det er med en vis ret, vi står som den lille dreng på sidelinjen og råber: “han har jo ikke noget tøj på.”

Derfor – kære marketing chefer. Næste gang du overvejer en content marketing strategi, så prøv at tale med dit PR-bureau også. PR-bureauet er nemlig ligeglad med, om det er dig eller kommunikationschefen, der giver ordren. Du skal dog også være klar over, at der ikke findes “gratis omtale”. For der ligger hårdt arbejde og dedikation bag, hvis du for alvor skal engagere din målgruppe. Uanset om du betaler for mediet eller ej.

PS – Content Marketing som begreb giver rigtig god mening, når man skaber relevant og engagerende indhold og kombinerer det med digitale specialer som SEO, Adwords, digital brugeradfærd, konvertering og en mediestrategi, der favner og kombinerer flere digitale kanaler. Men det er en helt anden snak, der desværre ikke tales nok om.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top