skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Laboremus Pro Patria

Der er virksomheder som er elskede. Og så er der virksomheder, som er dybt forbundet med en hel nations identitet og selvforståelse. Det er de aldrig kun på grund af deres størrelse og forretningsmæssige succes, men også via deres tætte samspil med samfundet på områder som kultur og videnskab.

Den slags kæmper masser af virksomheder for at være. Men man kan ikke købe sig til det gennem markedsføring, PR, eller social media news jacking. det kræver en helt unik tankegang, en særlig grundlægger, et værdisæt og ca. 100 år at nå dertil. Der er næppe mange af den slags virksomheder i verden.

I Danmark har vi en, måske to. Det er mange for så lille et land. Den ene især har ydet helt uforholdsmæssige bidrag til dansk forskning og kulturliv gennem mere end 150 år. Vel at mærke båret af en reel idealisme, som kan synes ret gammeldang.

Der har to friske drenge med lidt forstand på Social Media lige glemt at tænke på, med denne morsomme kommentar til tyveriet af Rodin-busten fra Ny Carlsberg Glyptoteket.

2015-08-21_0639

“Vores øl” er et genialt slogan. Ikke fordi det signalerer fadbamser og studenterfester, sådan som Carlsbergs SoMe-team åbenbart tror. Men fordi det på hyggelig og folkelig måde komplementerer Carlsbergs motto: Laboremus Pro Patria – Lad os arbejde for fædrelandet.

Carlsberg gav Danmark Glyptoteket, uden hvilket Danmark ville være markant kunsthistorisk fattigere. Og derfor ved enhver dansker at Carlsberg er “Vores” øl.

Hvad SoMe-drengene ikke har forstået er, at det var Carlsbergs ejendom som forsvandt, men “Vores”. Glyptoteket – og Rodin-busten – var Carlsbergs gave til Danmark. Og årsagen til at det f.eks. ikke er Heineken, som retmæssigt kan kalde sig “Vores øl”.

For den moderne virksomhed i en hyper mediebåret offentlighed er der et vigtigt valg at tage: Skal vores kommunikation og markedsføring være gennemsyret af virksomhedens identitet og eksistensberettigelse i vores samfund? Eller er vi “blot” et medieskabt brand, som lever i det skarpe, kvikke og lynende hurtigt opmærksomhedsskabene nu. Det er et ægte enten-eller.

Det er svært at vide om opslaget var et fejlskud, men siden det ikke med det samme er blevet beordret slettet og SoMe-drengene fyret, kunne man tage det som et udtryk for, at Carlsbergs topledelse er ved at gøre op med traditionen og agere som et Heineken. Det giver på en måde god mening, hvis ens største markeder er USA, Rusland og Kina.

Men Carl Jacobsen ligger helt sikkert og ruller rundt i sin sarkofag i Jesuskirken.

Her skåler vi og går på weekend

For den særligt interesserede er her et link til Carlsbergs historie.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
28jun 19
Hvad Kommunikationsfolk Kan Lære Af Chernobyl

Hvad kommunikationsfolk kan lære af Chernobyl

Sandsynligvis er de fleste danske kommunikationsfolk tiltænkt rollen som brandmænd og biorobotter. Tumlende rundt med højradioaktive grafitstykker på en skovl, i afsindig hast, med hjemmelavet beskyttelsesdragt banket ud af tilfældige…

read more
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top