skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Social trucking – 10.000 fans på 10 måneder

I januar udsendte Scania Danmark en pressemeddelelse om, at de havde rundet 10.000 fans på Facebook på under 10 måneder. Ganske vist er der en del drenge, der mener lastbiler er sexede. Men det vakte alligevel nysgerrighed, når en tung BtB virksomhed får succes på Facebook.

Det blev til et besøg og en snak om sociale medier hos Lise Nielsen, kommunikationschef i Scania Danmark.

 

Scania Danmark har allerede redegjort for en del elementer af successen i pressemeddelelsen. Men der er en del interessante pointer omkring deres debut på Facebook, der besvarer mange forbehold, jeg ofte støder på hos andre virksomheder – som for eksempel:

– Vi er bange for, at alle andre skal kunne se eventuelle kritiske indlæg

– Vi har ikke noget interessant indhold

– Det koster for mange interne ressourcer at opdatere

– Vi har ikke budget til at komme i gang

Alle virksomheder har en interessant historie på hylden
Scania Danmarks debut på Facebook skete uden, en stor forkromet strategi eller et stort budget. Men med det primære formål, at få en bedre dialog med chaufførerne, Scania’s interessenter og fans. Man valgte Facebook, ud fra den simple grund, at det (stadig!!) er det mest brugte sociale medie i Danmark.

Indholdet, som Scania Danmark i begyndelsen lagde på Facebook, var allerede eksisterende – så som billeder af ny-solgte lastbiler med imponerende opbygninger, pressemeddelelser og artikler fra Scania Danmarks kundemagasiner, begivenheder som åbent hus, demo-karavane, deltagelse på udstillinger, stillingsopslag, og så videre. Pointen er, at alle virksomheder, har noget interessant at fortælle deres målgruppe. Det gælder bare om, at finde det i arkiverne. – Og som Lise Nielsen forklarer, så er resten af arbejdet blot et spørgsmål om at servere det med en letfordøjelig introduktion og et link.

Engagement skaber engagement
Selvfølgelig skal der bruges ekstra ressourcer i opstarten på, at tænke indholdet frem, og få medarbejderne i virksomheden til at engagere sig i, hvad der kunne være interessant for andre. Men efterhånden som medarbejderne hos Scania Danmark kunne se, at Facebook siden voksede og der faktisk var respons udefra, skabte det et stort internt engagement.

En af årsagerne er også, at Scania Danmark bruger Facebook siden til at portrættere arbejdspladsen – herunder at bringe enkelte de enkelte afdelingers opgaver i fokus. Det har givet et kæmpe engagement, at medarbejderne pludselig kan se en direkte respons på deres arbejde. I dag modtager Lise Nielsen dagligt forslag til opdateringer, fra alle steder i virksomheden. Og som hun siger, så tager det nu kun omkring 10 minutter, hver morgen at opdatere Facebook.

I dag er Facebook siden også en vigtig del af virksomhedens interne kommunikation, og mange medarbejdere har udtrykt stor glæde over, at kunne følge tiltag og nyheder fra deres arbejdsplads på Facebook – og ikke kun på intranet og infoskærme.

Kritik er en god ting
Det er sandt, at sociale medier gør kritiske kommentarer til offentlig skue. Men pointen for Scania Danmark er, at kritiske røster ikke opstår på grund af sociale medier. Så hvis ikke de kom frem der, så ville de florere i andre fora, hvor virksomheden måske aldrig ville høre om dem.

På de sociale medier, er der netop mulighed for, at kritikken bliver kendt for virksomheden, og at man dermed kan tage hånd om den. Her kan man svare direkte og endda vise andre end kritikerne, at man lytter og tager hånd om tingene. Det er en påstand; men erfaringen viser, at langt det meste kritik, eller negative kommentarer, er baseret på misforståelser, og kan tilbagevises eller forklares med fakta.

Start småt og lad det gro
Der var næppe mange hos Scania Danmark, der kunne forudsige, hvordan Facebook siden ville udviklet sig. Opbygningen over et års tid, frem til indholdet i dag, kan vel bedst beskrives som en “trial & listen” proces, hvor man har udviklet siden i relation til den direkte feedback fra sidens fans.

Et af de bedste eksempler er, hvordan Scania Danmarks opbygningsafdeling – det er her man får stylet sin nye lastbil efter personlige ønsker – har oplevet øget efterspørgsel, som en direkte konsekvens af synligheden på Facebook. Det startede med et par simple opdateringer og billeder. Men har nu udviklet sig til opstarten af en YouTube kanal, med video føljetoner af opbygningsarbejdet. Den første video ramte næsten 3.000 views på under tre dage..

Således er Scania Danmark et perfekt eksempel på, at man nogen gange skal lytte til sin mavefornemmelse og kaste sig ud i det. Man har ikke brugt dyre konsulenttimer på at udvikle strategi eller indhold. Man har ikke ansat en studenter medhjælp til opdateringer. Det håndteres internt af kommunikationschefen – men tager i dag ikke mere end 10 minutter. Og ROI er kommet så rigeligt tilbage:

– Man er blevet klogere på kunderne – både, hvad de efterspørger, og hvad de er kritiske overfor

– Man har fået en gratis og effektiv kommunikationskanal til nyheder, man ellers skulle betale dyrt for at få i andre medier

– Den interne kommunikation er blevet forbedret

– Et helt forretningsområde – opbygningen – har fået en kæmpe eksponering og øget salg

I skrivende stund, har Scania Danmarks Facebook side rundet 13.000 fans. Det er allerede 3.000 flere end 1. januar 2014. Og da 50 procent af trafikken sker via mobiltelefonen, er det en god indikator på, at målgruppen – chauffører på farten – er ramt plet.

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top