skip to Main Content

Velkommen. Du er landet på bloggen hos Kudos Kommunikation. Her skriver vi om alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til kommunikation, PR og branding.

Synd for kaffen og den gode bog

“10 bøger du skal læse i din ferie” og “derfor siger vi nej til kaffemøder”, blev en del af sommer-optakten på de sociale medier. Det er sikkert godt for likes, men synd for både kaffen og den gode bog.

Mens sommeren så småt dunster af og arbejdskalenderen bliver fyldt, så bliver der lige plads til en reflektion over, hvor let der går inflation i gode råd på de sociale medier. Særligt to emner tiltrak sig opmærksomheden lige op til feriestarten.

Den første er de velmenende ti tips til bøger man skal læse i sommerferien. En gængs traver, der hives af stalden hvert eneste år. Sjovt nok er det sjældent, der følges op med faktiske anmeldelser af bøgerne. Gud ved, hvor mange, der rent faktisk sidder i sommervarmen og sveder halvfaglig pop-litteratur og murstensbiografier over heltene i forretningslivet?

Pointen er nok snarere personlig SoMe flashing over, hvor klog man er, når man følger med på de seneste tendenser. Eller at demonstrere det kæmpestore overskud man har, når man endelig har sluppet sit skrivebord. For gud forbyde, at man bare skulle ligge på den lade side og lade de små grå hvile med børneleg eller paraplysjusser, når man nu alligevel har ferie.

Vi lover at følge op til næste sommer med 10 tips til langt sjovere ting du kan gøre, når du rent faktisk holder fri.

Den anden er talrige spekulationer over temaet kaffemøde. Er der gået inflation i begrebet, holder vi for mange kaffemøder, er det overhovedet netværk og hvorfor vi siger nej…

Det er jo fint at diskutere begrebet, men så meget er der altså heller ikke, at sige om det. Bortset fra, at det altså er en anelse synd for kaffen. Som med alle andre ting i livet, så handler det jo om at vælge det som giver mening. Og lige som det er helt ok at invitere på en uforpligtende kaffe, så er det lige så ok at sige nej tak.

Så skal vi ikke lade kaffen være, og tale om netværksrelationer i stedet? Det er der til gengæld skrevet oceaner af gode råd om. Men det kan alt sammen koges ned til fire simple regler:

  1. Bring noget interessant til bordet – indsigt, anbefalinger, gode råd eller hvad det nu er. Det kræver sikkert lidt research og benarbejde, at være interessant. Men gør dig nu selv og andre den tjeneste.
  2. Vær konkret i din invitation om, hvad det er du kan tilbyde. Så er vi sikre på, vi ikke spilder hinandens tid.
  3. Forvent ikke umiddelbar return on investment. Et god netværker er altid uselvisk i sin hjælp til andre. En dag kommer det igen.
  4. Husk at alle mennesker i princippet er gode i dit netværk. Du ved aldrig, hvem der kender hvem. Og man skal ALTID holde sig gode venner med viceværten, receptionen og rengøringen.

Så – drik hvad du vil og læs hvad du vil. Men tænk først og fremmest på, om du virkelig hjælper andre med dine indspark, eller om du gør det for egne likes skyld.

Vi holder kaffen varm…

Find mere inspiration her

Seneste indlæg
28jun 19
Hvad Kommunikationsfolk Kan Lære Af Chernobyl

Hvad kommunikationsfolk kan lære af Chernobyl

Sandsynligvis er de fleste danske kommunikationsfolk tiltænkt rollen som brandmænd og biorobotter. Tumlende rundt med højradioaktive grafitstykker på en skovl, i afsindig hast, med hjemmelavet beskyttelsesdragt banket ud af tilfældige…

read more
15maj 19
Tættere På Kina End En Panda…

Tættere på Kina end en panda…

Kudos er med til at starte internationalt netværk af kommunikationsbureauer med fokus på Kina. Cathay Communication dækker fra lanceringsdagen allerede 60 lande og er en del af Cathay Group, der…

read more
23apr 19
Etik Tak & Goddag Mand økseskaft!

Etik tak & goddag mand økseskaft!

Etik-debatten oven på Falck-skandalen fortsætter - i hvert fald i kommunikationsforeninger og på kommunikationsmedier. Imens er bureauerne påfaldende tavse. Nu gør vi kort proces og skriver vores etiske retningslinjer ind…

read more
Back To Top