Ikke en hujende fis, hvis man har en smule erfaring med krisekommunikation. Men man kan konstatere, at de Konservative måske ikke er superskarpe til den slags.
Kulissen er grum. Personlig udskamning og skilsmisse er ikke sjovt. Og man må bare konstatere, at den menneskelige pris i politik er tårnhøj, hvis man gerne vil til tops. Nuvel, Pape vil gerne til tops og helst derop, hvor han kan kalde sig statsminister. Så prisen skal betales – også selvom han ikke skulle klare skærene.
Flashback. Papes eksmand Josue har bundet Pape nogle gevaldige historier på ærmet, som Ekstra Bladet har gravet frem. Herunder afgørende løgne om hans liv, opvækst, trosretning og tilknytning til politik. I princippet kunne vi være ligeglade med, om Josue var charmerende lystløgner. Problemet er, at Pape har brugt sin tidligere ægtemand i sit poltiske virke; altså han har aktivt brugt Josues løgne til at gøre sig troværdig.
Og det er jo ikke videre troværdigt.
Men det bliver mere mærkeligt...
Man kunne have ønsket sig at være en flue på væggen i den konservative balsal eller hjemme i Papes stuer, så man vidste, hvad der rent faktisk var foregået. Men set udefra, så er sagen ikke specielt godt håndteret.
Hvis man som virksomhed bliver taget med lillefingeren i løgnedåsen, så er der kun en ting at gøre: Få klarlagt, hvor meget ekstra løgn, der endnu ikke er blevet afsløret. Stå frem og fortæl sandheden. Sige undskyld. Tage smældet, rydde op og se fremad. Og det skal man gøre så hurtigt, man overhovedet kan. Hvorfor? Fordi det ALTID er bedre at stå med serveretten frem for reaktivt at modtage flere medieslag i ansigtet. For én ting kan man altid være sikker på, når medierne lugter blod: De fortsætter, til hele pelsen er flået af.
Men det har ikke været tilfældet hos Pape. I første runde forsøgte han at ride stormen af med et Facebook-opslag, om at tituleringen “onkel” var meget almindelig i Den Dominikanske Republik, hvor Josue kommer fra. Det var Ekstra Bladet pænt ligeglade med og tog afsted på tur til republikken, hvorfra de kunne rapportere, at den tidligere præsidentfamilie aldrig havde hørt om Josue. På den baggrund mente Pape – også på Facebook – at Ekstra Bladet blandede sig i privatlivets fred og skulle holde sig væk.
Og det bliver ekstra mærkeligt, da pressechefen hos de Konservative efterfølgende tager til Den Dominikanske Republik sammen med Josue og laver et besynderligt interview med dennes tidligere gymnasierektor. Det ligner et forsøg på at “rense ham” og vise, han var et godt menneske. I hvert fald kom optagelsen Ekstra Bladet i hænde.
Serven tilbage til medierne - og alle er inviteret
Næste serv fra Ekstra Bladet er afsløringen, om at Josue i virkeligheden er adventist og slet ikke jøde, som Pape ellers tidligere har stået til en konference om antisemitisme og sunget foran den israelske ambassadør.
Med de Konservatives landsråd lige om hjørnet føler Pape sig åbenbart presset til at gå på Facebook og indrømme, at “min mand har sagt ting, som er forkert, mens andet er baseret på misforståelser.” Og undskyld, og fremadrettet, og det skal ikke gentage sig. Det opslag var en stor fejl. For mens undskyldninger jo skal lukke sager, åbner han nu selv for alvor ballet. Alle de “pæne” medier har holdt sig for gode til at følge Ekstra Bladets snagen i Papes privatliv, men nu inviterer han selv indenfor, og alle medier begynder at dække sagen.
Henover landsråds-weekenden er der lidt tavshed, hvor vi tænker, at bølgerne er gået højt internt hos de Konservative. Men næste episode følger, da Pape tirsdag – igen på Facebook – annoncerer, at han og Josue nu skal skilles. “Jeg har ikke yderligere at bemærke til medier m.fl. og beder om forståelse herfor,” skriver han, og håber dermed at hans privatliv nu kan adskilles fra det politiske liv.
Men så jokker de Konservative selv i spinaten igen, da politisk ordfører Mette Abildgaard udtaler til Ekstra Bladet: “Det er en svær beslutning at træffe, men nok også en nødvendig beslutning at træffe. Det er vigtigt for os konservative, at der er ordentlighed i det politiske og det private.” I det lille ord “os” gør hun nemlig skilsmissen til de Konservatives beslutning og ikke Papes. Så Pape, der har været marionet for Josues løgne, er nu de Konservatives marionet i hans egen skilsmisse, hvilket ikke er supertroværdigt for statsministerkandidaten, der i forvejen ikke virker som en, der har den personlige dømmekraft helt på plads.
Hvad bliver det næste?
Tænk hvis Pape allerede ved første afslørning havde taget den helt store alvorlige snak. Først hjemme i stuen. Derefter med den konservative gruppe. Og derefter havde stillet sig frem og lagt alle kortene på bordet. Sagt undskyld, fordi hans kærlighed til Josue havde gjort ham blind, men at alle kort nu var på bordet, og at Josue var blevet fyret (for man kan ikke leve sammen på en løgn), så nu kunne han se fremad.
Så havde Pape selv kunnet afmontere den jødiske opvækst. Han kunne have fremstået som et menneske, der nok kunne blive blind af kærlighed, men som var blevet klogere og også kunne rydde op efter sige selv. De Konservative havde sparet en del flybiletter, og ikke mindst ville der være langt mindre grund til at fortsætte med at lede efter sprækker i Papes dømmekraft.
Netop nu tjekker vi nemlig Ekstra Bladet hver time: Kommer historien om Josues job på Den Dominikanske Republiks ambassade i Canada? Om hans studier i international politik på en uidentificeret læreanstalt i New York? Eller skulle der være flere dørmænd i det københavnske natteliv, som har historier at fortælle? Vores fantasi løber løbsk.
Derfor kommer sagen til at ride på ryggen af både Pape og de Konservative langt hen forbi valget.
Som de siger i Det Kongelige Teater, hvor Støjberg vikarierede for Josue til operetteshowet: It ain’t over till the fat lady sings.